Kompressionsstrømper

Hvad kan strømper gøre for dine fødder og dit helbred?

Du tænker nok ikke over, hvilke strømper du bruger. Du køber, dem du lige kommer forbi på din vej, men er kvaliteten af strømpen god? Gør den det rigtige for dine fødder? Er der noget støtte i dem?

Jeg oplever, at de fleste kun tænker på strømper, som skal holde varmen, og sikre at skoene ikke gnaver og giver vabler. Strømper er meget mere, de skal ses som et redskab, som nøje skal udvælges ud fra hvem du er, hvad du skal og dit helbred.

Støttestrømper

Støttestrømper er uden medicinsk dokumentation, men de er for velvære og forebyggelse.
Der findes flere forskellige slags støttestrømper, disse kan – f.eks. være sportsstrømper, flystrømper, løbestrømper og rejsestrømper. De forskellige strømper støtter dine fødder og ben på den samme måde, de er blot lavet til forskellige aktiviteter eller anledninger. Strømperne trykker mod huden de rigtige steder, derfor har de en positiv effekt til at:

  • Påvirke kroppens hjertekredsløb, så blodcirkulationen er mere effektiv
  • Hjælpe mod væske/hævede ben
  • Øge dit velvære og din præstationsevne
  • Øge din komfort

Støttestrømper til gravide

Er du gravid, er det vigtigt, du allerede fra begyndelsen i din graviditet starter med, at bruge støttestrømper. Kroppen er udsat for overarbejde, blodet løber dobbelt så hurtigt rundt, og pludselig skal der meget mere blod pumpes til dit hjerte, end normalt. Det kan føre til, at blodomløbet i din krop bliver dårligere, samtidig bliver du også nemmere udsat for, at få åreknuder i dine ben. For at forbygge og hjælpe din krop allerede fra starten, er der forskellige støttestrømper du kan anvende:

  • Støtteknæstrømper, benyttes hvis du ikke har problemer med åreknuder og hævende ben, men for at styrke blodets kredsløb, og forbygge hævede ben senere i livet
  • Selvsiddende støttestrømper, benyttes hvis du vil forbygge åreknuder og undgå hævende ben, men også gerne vil have noget andet tøj på end strømpebusker altid. Disse kan anvendes under busker.
  • Strømpebusker, benyttes for at forbygge åreknuder, hævede ben eller vand i benene og styrker blodets kredsløb. Samtidig er der også noget ekstra støtte omkring maven.

Strømperne fås både med tær og uden tær, det er samme er gældende for syninger. Ved at undgå syninger ved tærende kan man slippe for at danne hård hud.

Jeg kan kun anbefale, at du som gravid benytter støttestrømper under hele din graviditet. Det vil være en styrke for din krop og dit helbred, samt du kan hjælpe med at forbygge åreknuder, hævende ben, vand i benene, nedsunken forfod og styrke blodets kredsløb. Det hele for at undgå kompressionsstrømper i fremtiden. Der er kun fordele ved, at benytte en af de tre forskellige slags støttestrømper.

Støttestrømper på arbejde

Hvis du har et stillesiddende eller stillestående erhverv, er støttestrømper en god strømpe at benytte, fordi de kan være med til at forbygge åreknuder og undgå trætte ben. Disse erhverv der har risiko for åreknuder, kan f.eks. være:

  • Butiksassistenter
  • Sygeplejersker
  • Lærer
  • Kontorassistenter
  • Kokke
  • Køkkenassistenter

Kompressionsstrømper

Kompressionsstrømper er med medicinsk dokumentation. Det er specialstrømper, som er testet.
De er inddelt i forskellige klasser, alt efter hvilket behov du har til strømperne. Du bliver mål til kompressionsstrømperne, for at de er tilpasset dig.

Der er kompressionsklasse 1 og 2, de giver en let påvirkning i overfladen og ligger en let kompression på hud, muskler og de åre der fører blodet tilbage til hjertet. Denne gruppe kan benyttes af:

  • Gravide med væske i benene
  • Personer der skal rejse og kan undgå trætte ben og blodpropper
  • Personer der har et stillesiddende eller stillestående job, for at undgå trætte ben og åreknuder
  • Aktive personer under og efter længevarende fysisk aktivitet.

Kompressionsklasserne 3 og 4, giver en markant kompression. Den er mere målbar og trykker dybere. De her to klasser, må kun bruges, af dem der har fået lov af en læge, da de har en meget kraftig kompressionseffekt.

Du har nu fået en større viden omkring strømper, at der findes støttestrømper og kompressionsstrømper, og hvad de gør for dig. De kan mere end bare holde dine fødder varme og hjælpe med at undgå vabler. Derfor skal du vælge støttestrømper eller kompressionsstrømper, fordi de kan være med til at gøre en forskel for dig og dit helbred. Er du i tvivl om hvilken strømpe du bør anvende, er du velkommen til at ringe til mig. Jeg rådgiver også mens jeg laver fodbehandlinger, således at det er målrettet dig og dine fødder.

2017-08-25T12:08:20+00:00 23 mar. 2017|