10 tips til det gode skokøb

10 skridt til et godt skokøb

Du kender følelsen. Den er overvældende. Du går ind i en skobutik. Det er som et skatkammer der åbner sig for dine øjne. Du vil have et par af hver.

Det er fristende, men selvom de ser ud til at have rette størrelse, så må du indse at du alligevel ikke kan passe dem alle sammen. Så medmindre du køber sko for at lade dem samle støv på en hylde, så kig lige på disse 10 skridt mod et godt skokøb.

Så er du sikker på at købe sko du rent faktisk bruger (uden at få ondt i fødderne).

1. Stor snude

Du bør vælge sko med en bred eller høj snude. Dine tæer har ikke godt af at blive klemt eller mast.

2. Lange sko

Vælg lange sko. Det er ikke rart for tæerne at støde ind i kanten af dine sko. Sørg for at de har god plads til at bevæge sig på. Skoen skal sidde fast, men uden at tæerne støder på.

3. Blød sål

Dine sko bør have en sål der er blød og bevægelig. Den skal give din fod friheden til at træde på ethvert underlag, uden at det belaster foden.

4. Skoene skal passe

Dine sko skal passe – med det samme. Lad være med at købe sko du skal gå til. Det er ikke dine fødder der skal passe til skoene. Det er omvendt. Hvis verdens flotteste stiletter ikke passer dine fødder, så er det bare ærgerligt. Du kommer aldrig til at nyde at gå med dem, hvis du køber dem.

5. Forskelligt fodtøj

Du bør bruge det fodtøj der er bedst egnet til det du laver. Når du går til fest kan det være én type sko. I fritiden en anden slags. Løbesko, ballerinaer og støvletter er bare ikke det samme. De egner sig til forskellige ting.

6. Naturlige materialer

Køb fodtøj der er lavet af naturlige materialer som skind, læder og bomuld. Det giver foden bedre mulighed for at ånde og bevæge sig frit. De naturlige materialer forhindrer at huden bliver irriteret. Sig farvel til kløe, svamp og svedige fødder.

7. Regulerbare åbninger

Dine sko bør have åbninger der kan justeres med enten snører eller remme. Det sikrer et godt blodomløb i ben og fod. Når foden får blod og ilt nok, så bliver du ikke så hurtigt træt og øm.

8. Fast hælkappe

Vælg en sko hvor hælkappen støtter foden. En fast hælkappe forhindrer foden i at glide rundt på sålen. Du har sikkert prøvet at gå i et par sko hvor du kunne mærke kanten af skoen under hælen.

9. Lav hæl

Gå kun i lave hæle. Det giver dig friheden til at bevare en naturlig gang. Med lave hæle undgår du smerter og ømhed – ikke bare i fødderne, men hele vejen op gennem benet og op i hofte og lænd.

10. Lille åbning

Sørg for at dine nye sko har en lille åbning. Den lille åbning sørger for at skoen sidder godt fast, når du bevæger dig.

Tip: Test pasformen på dine nye sko

Du kan teste pasformen på dine sko ved at tegne et omrids af din fod på et stykke papir. Klip foden ud og læg den i din sko. Se om det passer.

Det er afgørende af dine nye sko passer til din fod. Vær opmærksom på at dine fødder ikke altid er helt ens. Mål din pasform ud fra den fod der er størst.

– Sunde fødder går godt.

2017-08-25T12:08:23+00:00 22 sep. 2016|